H÷fn, aprÝl 2023

HHG.ofl.15.04.2023NŠststŠrsta borg Port˙gals, sem Fj÷lnismenn k÷llu­u Hafnarland, er Porto, H÷fn. Mi­bŠrinn vi­ sjˇinn er fallegur og notalegur. HÚr var Úg be­inn a­ segja nokkur or­ 15. aprÝl um Šskilegustu ■rˇun Evrˇpusambandsins. ╔g kva­ stofnun ■ess hafa veri­ af hinu gˇ­u. Frakkar og Ůjˇ­verjar smÝ­u­u plˇga ˙r sver­um og eins au­velt var­ a­ fara yfir landamŠri og fyrir 1914, ■egar ekki ■urfti vegabrÚf til a­ komast lei­ar sinnar um Nor­urßlfuna, nema fer­inni vŠri heiti­ til afturhaldsrÝkjanna, Tyrkjaveldis soldßnsins e­a R˙ssaveldis keisarans. En sÝ­ustu ßratugi hef­i Evrˇpusambandi­ smßm saman veri­ a­ breytast ˙r rÝkjasambandi (confederation) Ý sambandsrÝki (federation). A­ildarrÝkin vŠru a­ fŠra sÝfellt meira vald Ý hendur umbo­slausra skriffinna Ý bleki­jubßkninu Ý BrŘssel. Ůessari ■rˇun ■yrfti a­ sn˙a vi­. FŠra ■yrfti fullveldi­, yfirrß­ eigin mßla, aftur frß BrŘssel til einstakra rÝkja.

N˙ sag­i helsti postuli Evrˇpusambandshugsjˇnarinnar, Luigi Einaudi, a­ Ůjˇ­abandalagi­ hef­i misheppnast, ■vÝ a­ ■a­ hef­i ekki haft neitt framkvŠmdarvald og engan her. En Atlantshafsbandalagi­ gegnir me­ prř­i ■vÝ hlutverki a­ verja Evrˇpu. ╔g benti hins vegar ß fordŠmi um e­lilegt samstarf rÝkja. Nor­url÷nd hef­u vi­urkennt rÚtt til a­skilna­ar, ■egar Nor­menn s÷g­u skili­ vi­ SvÝa 1905, Finnar vi­ R˙ssa 1917 og ═slendingar vi­ Dani 1918. LandamŠri hef­u veri­ fŠr­ til milli Danmerkur og Ůřskalands eftir atkvŠ­agrei­slur Ý umdeildum landamŠrahÚru­um 1920. SÚrst÷kum hˇpum hef­i veri­ trygg­ sjßlfstjˇrn, ┴landseyingum Ý Finnlandi og FŠreyingum Ý Danm÷rku. Og Nor­urlandarß­ hef­i veri­ vettvangur samrß­s og menningarsamvinnu, jafnframt ■vÝ sem vegabrÚfa vŠri ekki lengur krafist milli norrŠnu rÝkjanna og vinnumarka­ur vŠri sameiginlegur, ßn ■ess ■ˇ a­ fullveldi einstakra rÝkja hef­i veri­ skert a­ rß­i. Ekki mŠtti heldur gleyma ■vÝ, a­ Nor­url÷nd voru Ý vel heppnu­u myntbandalagi frß 1873 til 1914.

(Frˇ­leiksmoli Ý Morgunbla­inu 22. aprÝl 2023.)


Nř sřn ß gamalt mßl

Gustaf_af_Wetterstedt_av_NordgrenHÚr hef Úg tvisvar viki­ a­ ■vÝ, ■egar fulltr˙i SvÝa Ý fri­arsamningum vi­ Dani Ý KÝl Ý jan˙ar 1814, Wetterstedt barˇn, virtist hafa tr˙a ■vÝ, sem danski fulltr˙inn, Edmund Bourke, sag­i honum, a­ GrŠnland, ═sland og FŠreyjar hef­u aldrei tilheyrt Noregi. Ůessar Atlantshafseyjar hef­u ■ess vegna veri­ undanskildar, ■egar Danir lÚtu Noreg af hendi vi­ SvÝ■jˇ­. FrŠ­imenn hafa efast um ■essa skřringu, ■vÝ a­ h˙n sÚ me­ ˇlÝkindum. Ůeir hafa sumir tali­ (■ˇ ßn nokkurra heimilda), a­ Bretar hafi rß­i­ ˙rslitum. Ůeir hafi ekki vilja­ hafa ÷flugt rÝki nßlŠgt sÚr Ý Nor­ur-Atlantshafi.

Nřlega rakst Úg ß brÚf til danska utanrÝkisrß­herrans frß sendiherra Dana Ý Stokkhˇlmi, Hans Krabbe-Carisius, 16. febr˙ar 1819. Ůar var skřrt frß samtali sŠnska utanrÝkisrß­herrans, Engestr÷ms greifa, og breska sendiherrans, Strangfords lßvar­ar. Engestr÷m sag­i, a­ au­vita­ hef­u ■essar eyjar upphaflega tilheyrt Noregi, en Wetterstedt hef­i lßti­ blekkjast af Bourke. Ůß mŠlti Strangford: „Ůa­ er svo! En ß hverju reisi­ ■Úr kr÷fu y­ar um, a­ ■essum eyjum ver­i skila­?“ Engestr÷m svara­i: „┴ mˇtmŠlum norska Stˇr■ingsins vi­ ■vÝ, a­ ■Šr skyldu hafa veri­ undanskildar.“

Ůessi heimild sřnir, a­ Wetterstedt lÚt blekkjast. En var Bourke a­ blekkja hann? Ef til vill ßtti hann vi­ ■a­, a­ ═sland hef­i a­ minnsta kosti aldrei tilheyrt Noregi, heldur hef­u ═slendingar gengi­ ß h÷nd Hßkoni Noregskonungi ßri­ 1262, ekki Nor­m÷nnum. Hinir rÚttu erfingjar ■ess konungs sŠtu Ý Kaupmannah÷fn, ekki Stokkhˇlmi. Ůa­ kann sÝ­an a­ vera rÚtt, a­ Bretar hafi ekki haft ßhuga ß a­ fß SvÝa inn ß Nor­ur-Atlantshaf. En a­alatri­i­ var, a­ SvÝar sjßlfir h÷f­u ekki ßhuga ß ■vÝ, enda ßttu ■eir fullt Ý fangi me­ a­ tryggja hagsmuni sÝna vi­ Eystrasalt. Saman fˇr fernt, hßlfur sannleikur ˙r munni Bourkes, van■ekking Wetterstedts, ßhugaleysi Breta og SvÝa um ═sland og vanmßttur Noregs.

(Frˇ­leiksmoli Ý Morgunbla­inu 15. aprÝl 2023.)


Split, aprÝl 2023

BattleofTours.┴ rß­stefnu evrˇpskra Ýhaldsflokka Ý Split Ý KrˇatÝu 31. mars og 1. aprÝl flutti Úg fyrirlestur um frjßlslynda Ýhaldsstefnu Ý Evrˇpu. ╔g velti ■vÝ ■ar fyrir mÚr, hvenŠr Evrˇpa hef­i or­i­ til Ý s÷gulegum skilningi. Ůa­ hef­i a­allega gerst Ý tveimur ßf÷ngum: ßri­ 732, ■egar Karl Martel hratt ßrßs Serkja vi­ Tours Ý Su­ur-Frakklandi, og ßri­ 1683, ■egar Jˇhann Sobieski, konungur Pˇllands, hratt ßrßs Tyrkja vi­ VÝnarborg. En munurinn ß Evrˇpu og Rˇmaveldi er ekki a­eins, a­ Rˇmaveldi var ekki evrˇpskt, heldur Mi­jar­arhafsveldi, heldur lÝka sß, a­ Evrˇpa einkennist af fj÷lbreytni, m÷rgum ˇlÝkum rÝkjum og svŠ­um, hvert me­ sinn si­. Edward Gibbon lřsti ■vÝ eftirminnilega Ý Rˇmverjas÷gu sinni, a­ Ý Rˇmaveldi hef­i hvergi veri­ til sß sta­ur, sem hrammur keisarans hef­i ekki nß­ til, en a­ Ý Evrˇpu sÝns tÝma hef­u veri­ til ˇtal undankomulei­ir fyrir andˇfsmenn og minnihlutahˇpa.

Frjßlslynd Ýhaldsstefna ver­ur best skilin sem sjßlfsvitund Evrˇpu, sag­i Úg, hinn evrˇpski andi, ■egar hann hefur komist a­ ■vÝ, hver hann er, og fyllst stolti yfir sjßlfum sÚr. Uppist÷­urnar vŠru einkaeignarrÚttur, vi­skiptafrelsi, valddreifing og vir­ing fyrir arfleif­ kynslˇ­anna. Oft vŠri frjßlslynd Ýhaldsstefna rakin til Breta, og vissulega hef­u ■eir John Locke, David Hume, Adam Smith og Edmund Burke eflt hana a­ r÷kum. En Úg benti ß, a­ margir a­rir evrˇpskir hugsu­ir hef­u lÝka lagt talsvert til hennar, til dŠmis ═talirnir heilagur Tˇmas af AkvÝnas og hagfrŠ­ingurinn Luigi Einaudi. Einnig nefndi Úg ■rjß dj˙psŠja norrŠna rith÷funda. Snorri Sturluson hef­i stutt ■ß kenningu, a­ konungar rÝktu me­ sam■ykki ■egnanna og vŠru bundnir af l÷gunum. Anders Chydenius hef­i haldi­ ■vÝ fram (ß undan Adam Smith), a­ vi­skiptafrelsi vŠri ÷llum Ý hag. Nikolaj F. S. Grundtvig hef­i minnt ß mikilvŠgi sjßlfsprottinnar samvinnu Ý frjßlsu ■jˇ­skipulagi.

(Frˇ­leiksmoli Ý Morgunbla­inu 8. aprÝl 2023. Mßlverki­ er af orrustunni vi­ Tours.)


Danskur ■jˇ­arandi

standard_N-f-s-grundtvig-portrŠt.v1┴ nÝtjßndu ÷ld minnka­i Danm÷rk ni­ur Ý lÝti­ ■jˇ­rÝki, eftir a­ Danakonungur haf­i misst konungsrÝki­ Noreg, sem SvÝar fengu ßri­ 1814, og hertogadŠmin SlÚsvÝk og Holtsetaland, sem Ůjˇ­verjar l÷g­u undir sig ßri­ 1864. Danir brug­ust vi­ me­ ■vÝ a­ efla me­ sÚr ■jˇ­arvitund undir sterkum ßhrifum frß sßlmaskßldinu og skˇlamanninum Nikolaj F. S. Grundtvig, sem var ■jˇ­rŠkinn frjßlshyggjuma­ur (og haf­i me­al annars ■řtt verk Snorra Sturlusonar ß d÷nsku). Danir v÷knu­u upp af stˇrveldisdraumum og tˇku til starfa: Hvad udad tabes, skal indad vindes. ┌ti fyrir tapa­, skal inni endurskapa­. Til var­ danskur ■jˇ­arandi sjßlfsprottins samstarfs allrar al■ř­u Ý mjˇlkurb˙um, Ý■rˇttafÚl÷gum, samvinnusamt÷kum, lř­hßskˇlum og s÷fnu­um, jafnframt ■vÝ sem frumkv÷­lar nřttu sÚr nřfengi­ verslunar- og athafnafrelsi til siglinga og i­nframlei­slu og ur­u skipakˇngar og i­nj÷frar.

Velgengni Dana ß tuttugustu ÷ld var vegna ÷flugs rÚttarrÝkis, frjßlsra al■jˇ­avi­skipta og sterkrar samkenndar, Danskhed, folkelighed. Ůjˇ­arandi ■eirra felur Ý sÚr notalega og ˇßleitna afst÷­u til lÝfsins. Grundtvig tala­i um hinn gla­vŠra kristindˇm. „Sß, sem skilur ekki spaug, kann ekki d÷nsku,“ sag­i Georg Brandes. Ůegar ■řskur herforingi hŠldi Ý upphafi hernßmsins vori­ 1940 Ernst Kaper, borgarstjˇra Ý Kaupmannah÷fn, fyrir hinn mikla sjßlfsaga, sem Danir hef­u sřnt, var svari­: „Ůetta er ekki agi, heldur menning.“ Best naut danskur ■jˇ­arandi sÝn vi­ tv÷ ˇvenjuleg verkefni. D÷num tˇkst me­ ßtaki allrar ■jˇ­arinnar a­ koma langflestum Gy­ingum landsins undan til SvÝ■jˇ­ar Ý oktˇber 1943, eftir a­ spurst haf­i ˙t, a­ ■řsku nasistarnir Štlu­u a­ handtaka ■ß og senda Ý fangab˙­ir. Og Danir afhentu ═slendingum hin fornu handrit okkar frß og me­ ßrinu 1971, ■ˇtt ■eir hef­u eignast ■au ß l÷glegan hßtt. Sˇmatilfinning er einn ■ßttur dansks ■jˇ­aranda.

(Frˇ­leiksmoli Ý Morgunba­inu 1. aprÝl 2023.)


Landsfe­ur, lei­togar, frŠ­arar, ■jˇ­skßld

JonSigurdssonAnthony D. Smith, sem var sÚrfrŠ­ingur um ■jˇ­ernismßl, skilgreindi ■jˇ­ sem heild me­ eigi­ nafn og afmarka­ landsvŠ­i, ■ar sem Ýb˙ar deila arfleif­ minninga, go­sagna, tßkna, ver­mŠta og hef­a, halda uppi sÚrstakri menningu og fara eftir s÷mu l÷gum og venjum. SamkvŠmt ■vÝ voru ═slendingar ■egar ß ■jˇ­veldis÷ld sÚrst÷k ■jˇ­. Smith sag­i einnig, ■egar um ■jˇ­lega vakningu vŠri a­ rŠ­a, eins og vÝ­a var­ ß nÝtjßndu ÷ld, a­ ■ß spryttu upp landsfe­ur (e­a landsmŠ­ur), sem vitna­ vŠri til, lei­togar, sem veittu forystu, frŠ­arar, sem settu saman bŠkur, og ■jˇ­skßld, sem leg­u heildinni or­ ß tungu. ═ Frakklandi vŠri til dŠmis Jˇhanna af Írk landsmˇ­irin, Napˇleon lei­togi, Michelet frŠ­ari og Hugo ■jˇ­skßld. Ůa­ er umdeilanlegt (Napˇleon var ekki einu sinni Frakki!), og enn umdeilanlegri er kenning Smiths um Noreg: Snorri og Ëlafur Tryggvason vŠru landsfe­ur, Bj°rnson lei­togi, Wergeland frŠ­ari og Ibsen ■jˇ­skßld. Snorri var ═slendingur, og Ëlafur helgi er almennt talinn hinn norski landsfa­ir.á

١tt Smith nefndi ekki ═sland, er ßbending hans skemmtileg. Hverjir myndu hÚr gegna ■essum hlutverkum? Ůeir Ůorgeir Ljˇsvetningago­i og Einar ŮverŠingur vŠru landsfe­urnir, ■vÝ a­ ■eir lřstu sÚrst÷­u ═slendinga Ý frŠgum rŠ­um. Lei­toginn vŠri Jˇn Sigur­sson, sem taldi ═sland hvorki vera skattland, hjßlendu nÚ nřlendu, heldur sÚrstakt land Ý konungssambandi vi­ Dani. FrŠ­arinn vŠri Sigur­ur Nordal, sem reyndi markvisst a­ skilgreina og jafnvel skapa sÚrÝslenska menningu. Ůjˇ­skßldi­ vŠri Jˇnas HallgrÝmsson, sem endurnřja­i Ýslenska tungu, ■ˇtt tv÷ helstu kvŠ­i hans Ý anda rˇmantÝskrar ■jˇ­ernishyggju Šttu sÚr erlendar fyrirmyndir: „═sland“ var keimlÝkt kvŠ­i eftir Adam Oehlenschlńger og „Gunnarshˇlmi“ kvŠ­i eftir Adelbert von Chamisso. En dŠmi Jˇnasar sřnir best, a­ ■jˇ­ernishyggja og al■jˇ­ahyggja ■urfa ekki a­ vera andstŠ­ur. Erlend ßhrif geta frjˇvga­ og au­ga­ ■jˇ­lega menningu. Best fara ■eir a­ rß­i sÝnu, sem eru ■jˇ­rŠknir heimsborgarar.

(Frˇ­leiksmoli Ý Morgunbla­inu 25. mars 2023. Teikningin af Jˇni Sigur­ssyni er eftir Gunnar Karlsson.)


Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband