Hverjir bi­jist afs÷kunar?

myndKjartan Ëlafsson, fyrrverandi ritstjˇri Ůjˇ­viljans og framkvŠmdastjˇri SˇsÝalistaflokksins, krefst ■ess Ý Morgunbla­inu 27. maÝ, a­ n˙verandi dˇmsmßlarß­herra bi­ji sig og řmsa a­ra afs÷kunar, vegna ■ess a­ dˇmarar veittu l÷greglu a­ bei­ni řmissa fyrrverandi dˇmsmßlarß­herra heimild til a­ hlera sÝma ■eirra vi­ řmis tŠkifŠri ßrin 1949-1968. Hann segir, a­ tilefni­ til hlerananna hafi veri­ ˇljˇst: HŠtta ß ˇspektum.

Krafa Kjartans er frßleit. ═ fyrsta lagi var ■etta ŠtÝ­ heimild, ekki a­ger­. Ësanna­ er, a­ sÝmar hafi veri­ hlera­ir (■ˇtt ■a­ sÚ lÝklegt Ý langflestum dŠmanna). ═ ÷­ru lagi var heimildin jafnan veitt af dˇmara, sem bar ■ß ß henni ßbyrg­. ═ ■ri­ja lagi var tilefni­ oftast langt frß ■vÝ a­ vera ˇljˇst. Flokkur Kjartans, SˇsÝalistaflokkurinn, og fyrirrennari hans, komm˙nistaflokkurinn, hiku­u ekki vi­ a­ beita ofbeldi, ■egar ■eir t÷ldu ■ess ■urfa, enda h÷f­u ■eir ■a­ beinlÝnis ß stefnuskrß sinni. Forystumenn ■eirra lutu fyrirmŠlum frß stŠrsta einrŠ­isrÝki heims og ■ß­u ■a­an stˇrfÚ til barßttu sinnar, eins og sÚst af Moskvuskj÷lunum.

mynd23aDŠmin, sem allir ■ekkja, eru G˙ttˇslagurinn 9. nˇvember 1932 og ˇeir­irnar ß Austurvelli 30. mars 1949. ═ bŠ­i skiptin reyndu komm˙nistar me­ ofbeldi a­ koma Ý veg fyrir lř­rŠ­islegar ßkvar­anir. ═ fyrra skipti­ tˇkst ■a­, Ý seinna skipti­ ekki. Fj÷ldi l÷greglu■jˇna hlutu alvarleg mei­sl Ý ■essum ßt÷kum, sumir varanleg ÷rkuml. M÷rg fleiri dŠmi eru til. Komm˙nistar ger­u a­s˙g a­ bŠjarstjˇrninni 30. desember 1930 og hleyptu upp fundi hennar. Fjˇrir forsprakkar ˇspektanna voru handteknir daginn eftir. Ůß hug­ust komm˙nistar safna li­i og freista ■ess a­ taka ■ß me­ ofbeldi ˙r fangageymslum, en l÷greglu barst njˇsn af ■eirri fyrirŠtlan, svo a­ ■eir hŠttu vi­.

SˇsÝalistar ruddust margir saman inn Ý SjßlfstŠ­ish˙si­ 22. september 1946, ■egar rŠtt var um KeflavÝkursamninginn, og reyndu a­ hleypa upp fundi. Ůeir veittust sÝ­an utan dyra a­ Ëlafi Thors og Bjarna Benediktssyni, er ■eir gengu a­ Al■ingish˙sinu, og var­ l÷gregla a­ vernda ■ß. Aftur ger­u sˇsÝalistar a­s˙g a­ Ëlafi og Bjarna 29. mars 1949, ■egar ■eir gengu ˙r Al■ingish˙sinu eftir umrŠ­ur um a­ild a­ Atlantshafsbandalaginu, og var­ l÷gregla enn a­ vernda ■ß. Ůjˇ­viljinn skora­i beinlÝnis ß sˇsÝalista ß forsÝ­u 25. mars 1949 a­ hindra, a­ a­ild a­ Atlantshafsbandalaginu yr­i sam■ykkt. NŠstu ßr voru ˇeir­irnar ß Austurvelli ÷llum Ý fersku minni.

100-220Komm˙nistaflokkurinn leyndi ■vÝ hvergi, a­ hann vŠri rei­ub˙inn til valdbeitingar, ger­ist ■ess ■÷rf. ═ stefnuskrß SˇsÝalistaflokksins frß 1952 segir lÝka: äAfsta­a flokksins er ädÝalektÝskô, og ■a­ merkir: Hann metur valdbeitingu eftir ■ř­ingu hennar Ý hinni s÷gulegu ■rˇun.ô H÷fundur stefnuskrßrinnar, Brynjˇlfur Bjarnason, hˇta­i andstŠ­ingum sÝnum lÝflßti Ý umrŠ­um um Atlantshafssßttmßlann, eins og lesa mß Ý Al■ingistÝ­indum 1948, dßlki D 283. ┴ratugum saman haf­i Ůjˇ­viljinn Ý heitingum vi­ ■ß, sem vildu varnarsamstarf vi­ vestrŠnar ■jˇ­ir e­a leyf­u sÚr a­ efast um stjˇrnarfar Ý rÝki StalÝns: Bjarni Benediktsson og Ëlafur Thors vŠru lands÷lumenn og f÷­urlandssvikarar. Jan Valtin vŠri ä■řskur lygariô, Max Eastman ägrÝmulaus fasistiô, Arthur Koestler äfalsspßma­urô, Viktor KravtsÚnkˇ ädrykkjusj˙klingurô.

Ůeir, sem Šttu a­ bi­jast afs÷kunar, eru Ýslenskir komm˙nistar og sˇsÝalistar, sem voru ß mßla hjß erlendu einrŠ­isrÝki, beittu margsinnis ofbeldi og reyndu i­ulega a­ ÷skra ni­ur andstŠ­inga sÝna me­ ˇkvŠ­isor­um.

FrÚttabla­i­ 30. maÝ 2008.á


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband