Hdegisverur Stellenbosch

Stjrnvld Suur-Afrku hyggjast n gera jarir hvtra bnda upptkar btalaust, en vntanlega san skipta eim milli svartra bnda. etta er eflaust ekki endirinn vist hvtra manna Suur-Afrku, en etta gti veri upphafi a endinum. stralustjrn hefur hafi undirbning a v a flta tgfu vegabrfsritana til suurafrsku bndanna. Vri eitthvert vit stjrnum Brasilu og Argentnu, ttu r a gera hi sama. Landbnaur Suur-Afrku er hraur og arbr og bndur ar kunnttumenn.

Hvtir menn eru jafnmiklir frumbyggjar Suur-Afrku og svartir. eir komu af hafi, aallega Bar fr Hollandi, 17. ld og settust a Suur-Afrku sama tma og svartir menn komu a noran. a voru v ekki hvtir menn, sem rku svarta af jrum snum. En etta yri ekki fyrsta sinn, sem duglegir og tiltlulega vel stir, en vinslir minnihlutahpar sta ofsknum. Ferdinand og sabella hrktu gyinga brott r Spnarveldi 1492. Lvk 14. felldi 1685 r gildi lg, sem veittu hgenottum (mtmlendatrarmnnum) gri, og flu margir eirra Frakkland a bragi. Bir hparnir stu sig vel vitkulndum.

Sagan endurtk sig 20. ld. Hitler og Staln beittu a vsu verri aferum gegn vinslum minnihlutahpum. Hitler drap trmingarbum, en Staln lt flytja seigdrepandi rlakistur noran heimskautsbaugs. Tu milljnir skumlandi manna voru reknar t r Pllandi og Tkkslvaku strslok 1945, en ttir eirra hfu bi ar marga mannsaldra. Skemmst er a minnast ess, er hinn grimmi trur d Amn rak htt hundra sund flks af asskum ttum fr ganda 1972.

g feraist um alla Suur-Afrku rjr vikur hausti 1987. Meal annars lagi g lei mna vnyrkjuhrai kringum Stellenbosch. ar var allt fallegt og blmlegt. ru hvtir menn enn Suur-Afrku. g snddi hdegisver me prfessor einum, sem var Bi. Hann sagi: Vi Barnir vitum, a vi verum fyrr ea sar a viurkenna meirihlutastjrn svartra manna. En vi viljum ekki, a okkar kra Suur-Afrka veri enn eitt misheppnaa Afrkulveldi. a virist vera a gerast.

(Frleiksmoli Morgunblainu 17. mars 2018.)


Sasta frsla | Nsta frsla

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband