Jˇhannes Halldˇrsson: Minningaror­

١tt einn h÷fundur sÚ oft skrß­ur ß bˇk ver­a vanda­ar bŠkur jafnan til Ý samstarfi vi­ gl÷ggskyggna yfirlesara. Eiga ■eir mikilvŠgan ■ßtt Ý gˇ­um verkum me­ ■vÝ a­ for­a hinum skrß­a h÷fundi frß villum, jafnframt ■vÝ sem ■eir bŠta i­ulega stÝlinn og auka vi­ frˇ­leik. Jˇhannes Halldˇrsson cand. mag., sem lÚst 13. jan˙ar 2012, var einn besti yfirlesari, sem Úg hef haft. Hann kunni allar reglur um Ýslenskt mßlfar ˙t Ý ystu Šsar. En hann var lÝka afar fundvÝs ß villur, jafnframt ■vÝ sem hann var sjˇfrˇ­ur. Ůegar Úg tˇk vi­ textum mÝnum frß Jˇhannesi var­ mÚr oft hugsa­ til eigin skeikulleika. Hann haf­i komi­ auga ß villur, sem fari­ h÷f­u fram hjß mÚr, en ÷skru­u beinlÝnis ß mig, ■egar bent haf­i veri­ ß ■Šr. Var mÚr ■ˇ ŠtÝ­ metna­armßl a­ Jˇhannes fyndi sem fŠst lřti ß skrifum mÝnum. En allt kom fyrir ekki.

Jˇhannes Halldˇrsson var af sama skˇla Ý Ýslensku, hygg Úg, og tveir a­rir yfirlesarar mÝnir, ■eir Jˇn S. Gu­mundsson menntaskˇlakennari og EirÝkur Hreinn Finnbogason ˙tgßfustjˇri. Ůeir h÷f­u allir stunda­ hßskˇlanßm hjß Sigur­i Nordal, ritskřranda og skßldi, og Birni Gu­finnssyni mßlfrŠ­ingi og voru hugsjˇnamenn um fagurt tungutak og ■ˇ nßkvŠmt og skřrt. Ůessi skˇli var stoltur af Ýslenskri menningu Ý ˇgleymanlegri t˙lkun Nordals og stunda­i af kostgŠfni mßlhreinsun a­ hŠtti Bj÷rns. Var mÚr ˇmetanlegt a­ ■essir ÷­lingar ■rÝr lßsu allir yfir ■riggja binda verk mitt um Halldˇr Kiljan Laxness og tilvitnanasafn ■a­, sem Úg gaf loks ˙t 2010 eftir margra ßra yfirlegu.

Jˇhannes Halldˇrsson og a­rir af hans skˇla ■reyttust ekki ß a­ fŠra ensku- og d÷nskuskoti­ mßl Ý textum til e­lilegra horfs. Ůeir brřndu fyrir okkur a­ ═slendingar nota sagnir og beygingar til a­ tßkna hreyfingu, afst÷­u og vi­bur­i, en Bretar nafnor­ og forsetningar. Textinn ß a­ vera tilger­arlaus, en laus vi­ lßgk˙ru og ruglandi. StÝllinn er bestur ■rˇttmikill, hra­ur, einfaldur, brag­mikill og blŠbrig­arÝkur.

Ůeir Jˇhannes minntu okkur ß a­ „ma­ur“ vŠri ekki ˇßkve­i­ fornafn og a­ „svo“ vŠri ekki tÝ­aratviksor­. S÷gnin „a­ ske“ vŠri hrein danska og ekki rithŠf Ý Ýslensku og s÷gnin „a­ gefa til kynna“ d÷nskusletta. Ůeir v÷ru­u vi­ tuggum, til dŠmis ofnotkun or­a eins og „byggja“, „■rˇun“ og „grundv÷llur“, og g÷tumßli, enda hafa menn h÷fu­ og fŠtur, en dřr haus og lappir. Or­in „gˇ­vild“ og „farsŠld“ vŠru Ýslenskulegri en „velvild“ og „velfer­“. Ůeir kenndu okkur a­ hugsa um or­in. Vi­ erum sammßla einhverjum manni, en t÷kum undir sko­un hans, enda er henni ekki gefi­ mßli­ eins og m÷nnunum. Vi­ m÷rkum e­a t÷kum stefnu. Hins vegar mˇtum vi­ hluti ˙r efnum eins og leir e­a gulli.

Jˇhannes Halldˇrsson var me­alma­ur ß hŠ­, grannvaxinn, lotinn Ý her­um, me­ arnarnef og skarpa andlitsdrŠtti, en um varir hans lÚk jafnan gˇ­lßtlegt bros. Hann var hŠverskur ma­ur og dagfarspr˙­ur. En ■ˇtt hann sÚ horfinn ˙r r÷­um okkar eigum vi­, sem lŠrt h÷fum af honum, a­ halda eftir megni uppi merki hins Ýslenska skˇla, hreinsa mßl okkar og vanda, rŠkta ■a­ og ■roska.

(Ůessi minningaror­ birtust Ý Morgunbla­inu 20. jan˙ar 2012.)


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband