UmmŠli Arnˇrs Hannibalssonar

4174848-engels-marx-lenin-and-stalin-2.jpg

Dr. Arnˇr Hannibalsson, prˇfessor Ý heimspeki, sem dvali­ hefur langdv÷lum Ý R˙sslandi, KÝna og Pˇllandi, skrifar ß heimasÝ­u brˇ­ur sÝns, Jˇns Baldvins, vegna huglei­inga hans um Svartbˇk komm˙nismans:

„KŠri brˇ­ir,
╔g held a­ ■˙ hafir skripla­ ß Karls-Marx-sk÷tunni.
Ůa­ er ˇlÝku saman a­ jafna: kristinni kirkju vi­ komm˙nistahreyfinguna.
Kristur bo­a­i fagna­arerindi: a­ vi­ skyldum ÷ll elska hvert anna­. Hann fann upp a­fer­ til a­ hreinsa ˙t ˙r sßlinni alla sektarkennd og hvernig ÷­last mŠtti andlegan styrk til a­ lifa Ý fri­i vi­ alla menn.
Karl Marx bo­a­i hatur: kenning hans snerist um stÚttabarßttu, sem skyldi enda me­ blˇ­ba­i (byltingu), og a­ ■a­ vŠri svo upphaf nřs ■jˇ­fÚlags. Ůegar Úg var Ý KÝna sß Úg pÚsa, ˙tgefinn af ßrˇ­ursdeild Flokksins undir titlinum: uppeldi til haturs. Allir komm˙nistar hata ˇvininn og sŠta fŠris a­ koma honum fyrir kattarnef. Ůa­ var markmi­ flokksins a­ ey­a (“lÝkvÝdera”) heilum stÚttum manna: ■eim sem h÷f­u brÚf upp ß a­ eiga rÚtt til eigna og bŠndum. Ůa­ ßtti a­ drepa fˇlk einungis fyrir hva­ ■a­ var, ekki fyrir ■a­ sem ■a­ ger­i.
Ůa­ a­ nokkrir ÷fgafullir prelßtar ß mi­÷ldum gripu til ˇyndis˙rrŠ­a og hyg­ust ˙tvega m÷nnum sßluhjßlp me­ ■vÝ a­ beita ■ß har­rŠ­i, gekk vissulega ■vert gegn kristilegum bo­skap. RannsˇknarrÚtturinn er einungis eitt h÷rmulegt frßvik frß hinni kristnu hugsjˇn og fagna­arerindir heldur ßfram a­ fanga hugi fˇlks. Ekki fŠrri en einn milljar­ur og eitt hundra­ milljˇnir manna teljast til kristinna kirkna. RannsˇknarÚtturinn er samt ekki sambŠrilegur vi­ g˙lagi­. G˙lagi­ var skipulagt ■rŠlahald milljˇna manna, og haldi­ uppi til a­ ■eir skilu­u ar­i inn Ý hi­ sovÚzka samfÚlag ß­ur en ■eir gßfu upp andann ˙r hungri og vosb˙­.
Karl Marx hug­ist afnema einkaeignarrÚtt og ■jˇ­nřta ÷ll framlei­slutŠki. Ůar me­ ver­ur rÝki­ a­ allsherjar stjˇrnanda og atvinnuveitanda. Og hver ß a­ stjˇrna rÝkinu? Ůa­ getur ekki veri­ neinn annar en Flokkurinn. Og hver ß a­ stjˇrna Flokknum? Flokkurinn getur ekki lßti­ ■a­ eftir sÚr a­ menn sitji lon og don ß r÷kstˇlum. Flokkurinn ver­ur a­ hafa einn vilja, vilja lei­togans, Foringjans. (Fuehrer befiel, wir horchen!). ╔g vona a­ ■˙ hafir Das Kapital innan seilingar. ╔g mŠli me­ a­ ■˙ lesir enn einu sinni 24. kapÝtula. LenÝn var r÷krÚtt framhald af Marx, og StalÝn af LenÝn.
Ůegar Bernstein efndi til sˇsÝaldemˇkratÝskrar hugmyndafrŠ­i, ger­i hann ■a­ me­ ■vÝ a­ gera rß­ fyrir einkaeignarrÚtti, fj÷lflokkakerfi og lř­rŠ­i. Ůar me­ sag­i hann skili­ vi­ Marx. (A­ vÝsu var ekki frß ■essu gengi­ endanlega fyrr en ß ■ingi flokksins (■.e. SPD) Ý Bad Godesberg 1958 undir forystu Willy Brandt). SˇsÝaldemˇkratisminn er Ý e­li sÝnu and-marxÝskur.
Karli Marx stˇ­ nßkvŠmlega ß sama um alla verkamenn. PrˇletarÝati­ var Ý hans h÷ndum heimspekileg kategˇrÝa, sem samt sem ß­ur ßtti a­ gera byltinguna. Svo, ■egar TrotskÝ hirti v÷ldin Ý R˙sslandi upp af br˙steinum SanktiPÚtursborgar, fˇr allt eftir bˇkinni: Mi­střr­ur ߊtlunarb˙skapur og sovÚtkerfi­. LenÝn og TrotskÝ hef­u ekki or­i­ neitt lř­rŠ­issinna­ri ef R˙ssland hef­i veri­ lř­rŠ­isrÝki. Keisaraveldi­ var ekki reist ß ofbeldi. Ůa­ mß segja a­ ■a­ hafi veri­ hef­arveldi, reist ß skipulagi a­als og bŠnda. Alla 19. ÷ld og fram til loka voru fŠrri teknir af lÝfi Ý R˙sslandi en ß fyrstu vikunum, sem LenÝn og TrotskÝ voru vi­ v÷ld. Valdarßn LenÝns og TrotskÝs Ý nˇvember 1917 mß ef til vill kalla slys, en ■ˇ hef­i ■a­ ekki geta­ sta­izt (■rßtt fyrir grimm˙­ug fj÷ldamor­ ß andstŠ­ingum) ef ekki hef­i komi­ til stu­ningur bŠnda (sem LenÝn lofa­i landi, og var ■a­ a­ undirlagi Axelrods sem hann, treglega, sam■ykkti ■a­) og hersins (sem var bŠndasynir). HvÝtli­ar fengust aldrei til a­ segja skřrt hvers konar R˙ssland ■eir vildu (Россия – единая, неделимая: R˙ssland eitt og ˇskipt, kj÷ror­ keisarans). BŠndur skildu ■a­ ■annig, a­ Štlunin vŠri a­ endurreisa a­alinn og allar eignir hans.
En ■a­ er ekki slys, hvernig ■eir LenÝn og TrotskÝ skildu Karl Marx.“

ËlÝku er saman a­ jafna, ■essu r÷kfasta framlagi Arnˇrs ß heimasÝ­u Jˇns Baldvins og annars heimspekings ß sama sta­, Eyjˇlfs Kjalars Emilssonar, sem fer me­ skŠting um ■ř­anda Svartbˇkarinnar Ý sta­ ■ess a­ rŠ­a mßli­.


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband