Hva­a nau­ur?

2_image06Ůegar ekki er nau­synlegt a­ breyta, er nau­synlegt a­ breyta ekki, sag­i breskur Ýhaldsma­ur fyrir l÷ngu. UmrŠ­urnar um hugsanlega a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu sŠta fur­u. Hva­a nau­ur knřr okkur ■anga­ inn? ╔g skil vel Frakka, Ůjˇ­verja og ═tali, ■egar ■eir stofnu­u ßsamt nokkrum minni ■jˇ­um vÝsi a­ ■essu sambandi me­ Rˇmarsßttmßlanum 1957. Ůessar ■jˇ­ir ■rß­u a­ hŠtta ■vÝ borgarastrÝ­i, sem sta­i­ haf­i Ý Evrˇpu ÷ldum saman me­ misjafnlega l÷ngum hlÚum. ╔g skil lÝka vel ■jˇ­ir Mi­- og Austur-Evrˇpu, sem flřttu sÚr Ý Evrˇpusambandi­, ■egar ■Šr losnu­u undan sˇsÝalismanum. ŮŠr hafa augasta­ ß m÷rku­um Ý Vestur-Evrˇpu og sŠkja Ý ■a­ skjˇl, sem sambandi­ veitir vonandi fyrir r˙ssneska birninum, en n˙ rymir hßtt Ý honum.

Ůa­ var ■ˇ ekki Evrˇpusambandi­, sem trygg­i fri­ Ý Evrˇpu eftir heimsstyrj÷ldina sÝ­ari, heldur BandarÝkjamenn me­ sÝna m÷rg hundru­ ■˙sund hermenn Ý ßlfunni og ÷flugt vopnab˙r heima fyrir. Enn ß Evrˇpusambandi­ Ý erfi­leikum me­ a­ marka stefnu og framfylgja Ý ÷ryggismßlum. Smß■jˇ­ir utan Evrˇpu, sem ˇttast r˙ssneska bj÷rninn e­a kÝnverska drekann, setja frekar traust sitt ß BandarÝkin en Evrˇpusambandi­. Er ■a­ af ˇtta vi­ Evrˇpusambandi­, sem R˙ssar hafa enn ekki ßrŠtt a­ hernema GeorgÝu alla e­a KÝnverjar a­ leggja undir sig TaÝvan? Samt sem ß­ur eru stjˇrnmßlar÷kin fyrir Evrˇpusambandinu skiljanleg, eins langt og ■au nß.

Engin sÚrst÷k vi­skiptar÷k hnÝga hins vegar a­ Evrˇpusambandinu. Ůjˇ­ir heims grŠ­a vissulega allar ß frjßlsum vi­skiptum og verkaskiptingu, eins og Adam Smith sřndi fram ß. En ■Šr geta stunda­ slÝk vi­skipti ßn al■jˇ­astofnana eins og Evrˇpusambandsins. Vi­ ■urfum ■ess ekki me­ til a­ kaupa kaffi frß BrasilÝu e­a selja fisk til Japans. Ůa­ er lÝka ßhyggjuefni, a­ Evrˇpusambandi­ hefur nokkra tilbur­i til a­ hla­a tollm˙ra Ý kringum Evrˇpu, ■ˇtt vi­skipti innan m˙ranna sÚu vissulega frjßls. Tollm˙rarnir koma sÚr illa fyrir fßtŠkar ■jˇ­ir Ý su­ri, sem ■urfa einmitt a­ selja Evrˇpub˙um v÷ru og ■jˇnustu til a­ geta brotist til bjargßlna. Reynslan ein mun hins vegar skera ˙r um, hvort Evrˇpusambandi­ ver­i sÝ­ar meir loka­ rÝki e­a opinn marka­ur.

Engin nau­ur knřr ═slendinga, Nor­menn e­a Svisslendinga inn Ý Evrˇpusambandi­. Ůetta eru ■rjßr rÝkustu ■jˇ­ir Evrˇpu, sem yr­u a­ leggja miklu meira Ý sjˇ­i sambandsins en ■Šr fengju ˙r ■eim. ŮŠr hafa allar tryggt a­gang a­ Evrˇpumarka­i, ═slendingar og Nor­menn me­ a­ild a­ Evrˇpska efnahagssvŠ­inu, EES, Svisslendingar me­ tvÝhli­a samningi, sem er Ý raun jafngildur EES-samningnum. Engin ■essara ■jˇ­a telur sig af ÷ryggisßstŠ­um ■urfa a­ ganga Ý Evrˇpusambandi­. TvŠr a­rar ßstŠ­ur eru til ■ess, a­ ═slendingar Šttu a­ vera enn tregari til a­ildar en Nor­menn og Svisslendingar. Vi­ yr­um Ý fyrsta lagi a­ afsala okkur yfirrß­um yfir ═slandsmi­um, ■ˇtt vi­ fengjum eflaust fyrir nß­ a­ vei­a einir hÚr fyrsta kasti­. Og Ý ÷­ru lagi yr­i sjßlf a­ildin okkur dřrkeypt. Vi­ yr­um a­ rß­a fj÷lda fˇlks Ý vinnu vi­ a­ sŠkja rß­stefnur og fundi og ■ř­a rŠ­ur og skřrslur.

Er hÚr ef til komin skřringin ß hinum undarlega ßhuga sumra ß a­ild a­ Evrˇpusambandinu? Sjß hinar talandi stÚttir ß ═slandi ■ar nř atvinnutŠkifŠri? Fˇlki­, sem vill frekar sŠkja rß­stefnur um nřsk÷pun en skapa eitthva­ nřtt?

FrÚttabla­i­ 22. ßg˙st 2008.á


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband